Et stærkt samarbejde med Ardess arkitekter udviklede sig.
”Skind er et organisk materiale, der oftest taler til sanserne og giver et langtidsholdbart og æstetisk resultat. I ARDESS Architecture & Design ynder vi at bruge det varme, unikke og taktile materiale ved interiørprojekter, både ved private boliger og i erhverv.” fortæller partner i ARDESS Architecture & Design Philip Brinch Sørensen og fortsætter:
”I møbelindustrien, hvor skind indgår i produktionen, opleves en spildprocent på helt op til 40 procent per skind. Små divergenser på skindet anses som fejl og bliver valgt fra til videre brug. Ansvaret for at mindske spild ligger i alle led; som producent, som designer, som slutbruger. For os som rådgiver og spaceplanner af erhvervsdomiciler er vi forpligtet til en årvågenhed omkring råvareudnyttelse og reuse.”
“Søren Lund Møbler har siden 1964 haft møbelhåndværk i Danmark. Deres medarbejdere har ekspertise som møbelpolstrere eller syersker, og de indgår i produktionen med en ærekærhed omkring deres fag. Møbler med en høj kvalitetsarv går igennem dygtige hænder hver eneste dag i den midtjyske familievirksomhed.
For os som arkitekter og lejerådgiver for større virksomheder og etablering af nye erhvervsdomiciler, er vi forpligtet til en årvågenhed omkring råvareudnyttelse af de produkter, som vi anvender. REDUCE/REUSE/RECYCLE er ambitioner, som vi tillægger stor betydning. Vi tegner og planlægger mange kvadratmeter hvert år. Og i særdeleshed i de helt store organisationer, som vi dagligt arbejder med, møder vi en gensidig bevidsthed om dette fælles ansvar” udtaler Philip Brinch Sørensen, partner og arkitekt i ARDESS.
Resterne af selvsamme stykke skind som blev produceret af Søren Lund Møbler til BDO’s receptions- og loungeområder, er derfor blevet anvendt til logo-skiltning, placeret rundt om i det 7000 m2 store domicil.