Søren Lund Kollektionen
– Dansk design med sjæl og substans
Hos Søren Lund Møbler forener vi klassisk dansk møbelhåndværk med tidløst design og moderne komfort. Siden 1963 har vi skabt sofaer, lænestole, daybeds, puffer og bænke, der ikke blot indretter et rum – de skaber rammerne for ro, nærvær og æstetisk balance.
Vores kollektion spænder fra ikoniske klassikere som SL 88 og SL 90, der har stået tidens prøve i årtier, til nutidige fortolkninger som SL 194 og SL 286, hvor rene linjer og nordisk lethed møder udsøgt siddekomfort. Hvert møbel er udviklet med fokus på proportioner, materialevalg og funktion så form og komfort går hånd i hånd.
Vi arbejder udelukkende med håndplukket materialer af højeste kvalitet. Fra nøje udvalgte tekstiler og blødt læder til præcise syninger og solid polstring – alt er udført af erfarne møbelhåndværkere på vores fabrik i Danmark. Resultatet er møbler, der kan bruges og elskes hver dag og som holder i både form og funktion i mange år.
Hvert møbel i kollektionen kan skræddersys efter dine ønsker, med valg af materialer, farver og detaljer, så det passer perfekt til dit hjem eller projekt.
Søren Lund Møbler er mere end møbler, det er dansk design med sjæl, skabt til at holde hele livet.